23948sdkhjf

Danskerne vil have slik væk fra kassen

7 ud af 10 danskere så gerne at slik blev fjernet fra kassen i supermarkederne.
Irma og Lidl har eksperimenteret med at lægge frugt og grønt ved kassen i stedet for slik. Det har dog været med varierende succes. Det skriver foodculture.dk.

Ifølge en ny forbrugerundersøgelse fra Coop Analyse, så mener 68 pct. af danskerne, at slik ikke skal stå og friste ved kassen.

En naturlig tanke er, at det særligt er børneforældrene, som er trætte af slikhylderne ved kassen. Men undersøgelsen viser snarere, at det er den ældre generation, som er irriterede over placeringen af søde sager i supermarkederne.

Omsætningen faldt
Placeringen af slik og søde sager ved kassen giver mening i forhold til salg. Coop forsøgte sig med at fjerne søde varer fra hylderne ved kassen i Dagli’Brugsen i 2007 og i Kvickly i 2011. Men i begge tilfælde kom de søde sager tilbage på kassehylderne, fordi omsætningen faldt.

Irma holder fast i slikstop
Som det eneste Coop-supermarked holder Irma fast i slikstoppet, som blev indført i 2007. I samme ombæring droppede Irma også multitilbud til kunderne.

- Tanken var at gøre det nemmere for kunderne at leve sundere og positionere Irma som det sundere supermarked. Vi har nok solgt lidt mindre slik, men betydeligt mindre sodavand, fordi vi stoppede med multisalgstilbud. Vi har solgt mere af æbler og frugt, men når vi gør regnestykket samlet op, har der ikke været en økonomisk gevinst, siger Joan Preisler til foodculture.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094